DETALJER
- Størrelse: 31x80 cm
- Vægt: 360g
Fossflakes Superior fyldet giver et fast, men alligevel blødt og spændstigt underlag for en nyfødt. Det unikke og patenterede fyld er en allergivenlig blanding af 70% Fossflakes Essentials (polyætylen) og 30% af de fineste Fossfill polyesterkuglefibre. Ryst topmadrassen med jævne mellemrum for at vedligeholde dens oprindelige bløde form, fylde og støttefunktion.
Læs mere om produktpleje.
Fossflakes BabySkies Topmadras er nem at medbringe. Den vil følge dig og dit barn overalt, hvor I skal hen i de første seks måneder af barnets liv. Den er nem at bære og passer i barnevognen, klapvognen, bilen, legetæppet og i din favn.
TIPS TIL BABYS LIGGEVANER
Her kan du læse nogle af de råd som kiropraktorparret Karina og Peter Gyrst giver til forældre med spædbørn
Husk at dreje hovedet
Når baby ligger på ryggen – så husk at vende babys hoved fra side til side. Især bør forældrene være opmærksomme, hvis babyen har en yndlingsside.
Læg baby på maven
I de vågne timer skal babyen ligge på maven så meget som muligt. Også under legestativet. Læg også gerne babyen på siden, men husk at variere, for at undgå skævt baghoved. Læg eventuelt en dyne bag ryggen som støtte, når barnet ligger på siden.
Har I selv en yndlingsside?
Du kan også bære babyen, mens det ligger på maven. Men husk at skifte arm, voksne har nemlig ret ofte en yndlingsside. Især for forældre, som bærer børn i længere tid af gangen, kan det være en god ide at variere babys liggeposition i mors eller fars arme.
Tænk over underlaget
En BabySkies Newborn Topmadras kan lægges ovenpå babys almindelige madras. Den er blødere og støtter babys baghoved, nakke og ryg. Barnets nakke får ikke en kraftig vridning, for barnets hoved ligger på et dejligt blødt underlag, hvor hovedet kan synke ned i madrassen.
Flyt babysengen
Prøv at flytte babys seng til et nyt sted i soverummet. Dermed er lyskilderne og sanseoplevelser som fanger babys opmærksomhed flyttet og det tvinger barnet til at dreje hovedet væk fra sin vante side.
Standard 100 by OEKO-TEX certificeret
Produkterne er certificeret i henhold til Standard 100 by OEKO-TEX – en global standard for tekstiler, der er fremstillet miljørigtigt, uden miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer, der kan fremkalde allergi og virke hormonforstyrrende.
Certifikat nummer: ZHHO 094172 TESTEX
Læs mere om Oeko-Tex certificering.
Vedligehold din Fossflakes BabySkies Topmadras
Det er nemt at vedligeholde Fossflakes BabySkies Topmadras gode egenskaber. Ryst topmadrassen op for at bevare volumen. Maskinvask ved 60° C. Tør topmadrassen i tørretumbler ved lav varme, <60° C. Fjern topmadrassen, så snart maskinens tørringscyklus er færdig. Undgå brug af skyllemiddel og vaskemiddel med enzymer til vask af Fossflakes produkter, da det kan forringe fyldets egenskaber.
Læs mere om produktpleje